søndag den 23. december 2012

Glædelig jul

Så nærmer julen sig med hastige skridt, og jeg besluttede i dag, at jeg hellere måtte komme igang igen med min fine Rowan kjole, så nu kom jeg da lidt længere og bare det at komme igang igen giver jo fornyet energi. Endelig kunne jeg huske mønster osv osv. Der er altså håb for 2. udgave af kjolen.

Men også lidt andet er der blevet lavet. 3 nøgler kauni garn giver det fineste runde tæppe, og det er simpelthen bare totalt ok. Let og varmt og pigerne skændes allerede om hvem der ejer det.

Så har jeg fundet et fint sjal til Camilla´s konfirmation. Hun har selv valgt det. Det smukt Oldenburg mønster, som jeg har forsøgt at læse rigtig mange gange, og jeg fatter ikke en pind endnu. Men det kommer. Mønster er på 14 sider på engelsk + 4 sider med borter!!! Føj for en udfordring, men det lader jeg hende jo ikke vide. Der er stadig 4 måneder til konfirmationen.




Her er en rigtig god ide til alle strømperesterne. Der er lavet 24 stk alle med små chokolader i. Jeg har ikke tjekket om pigerne har spist dem alle, men de har ihverfald ikke skændes om dem i år.

Havde et lille problem først i december, da jeg havde foræret flere par væk til venner med småfolk, så vupti måtte der suppleres op og laves lidt flere - og så var pigerne tilfredse igen :-)


Lidt inspiration til adventskalendere til næste år. Jeg fandt dem alle i Flensborg på vores juletur, og de var bare så fine.




 
Rigtig god jul til jer alle :-) - ses næste år til mange nye spændende projekter.